Nyheder
Rambøll's evaluering af 6 ugers selvvalg
11.11.2011
Rambøll skriver på side 5 i evalueringer: "Den registerbaserede analyser viser ikke nogen samlet positiv beskæftigelseseffekt af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Tværtimod tyder analysen på, at der er en samlet negativ effekt, når man sammenligner deltager- og kontrolgrupper over hele den observerede periode på godt et år."
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) har et entydigt mål for alle ledige, nemlig at de kommer hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. At argumentere for, at 6 uger selvvalgt uddannelse, kan hjælpe eksempelvis ledige dimittender, må siges at være dokumenteret IKKE opfylder målet for indsatsen i LAB, al den stund at de lediges barrierer for at komme i job oftest enten er manglende netværk på arbejdsmarkedet eller reel og relevant erhvervserfaring.
At sidde på kursus med andre ledige og høre mere teori matcher slet ikke det mulige udbytte, der er ved at deltage i virksomhedsrettet arbejde, hvad enten dette er uopfordret kontakt med virksomheder eller i form af at indgå på en arbejdsplads i en virksomhedspraktik eller som ansat med løntilskud.
Hvis man som en af de a-kasser, for hvis medlemmer det nu er veldokumenteret, at 6 ugers selvvalg har mellem 8 og 12 uger forlængende effekt, reelt er interesseret i at hjælpe deres medlemmer i job hurtigst muligt, så er der kun én måde at gøre dette på: ved at orientere sig mod det aktuelle jobmarked, og de muligheder, det byder på for den enkelte ledige, med hans/hendes baggrund. Det er nu engang arbejdsgiverne der beslutter om en person har handleevnen - ikke teoretisk viden om opgaveløsningen - til at de opgaver arbejdsgiveren har.
Tilbage til Nyheder

iku.dk