Netværket er guld værd i din jobsøgning
Mange finder i dag deres næste job via netværk. Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at ca. 70% af alle job bliver besat via netværkskontakter. Måske er tallet i dag højere!
Derfor er det vigtigt, at du arbejder med at vedligeholde og udvikle dit netværk, både mens du er i arbejde, og når du som ledig søger nyt. Dit netværk kan hjælpe dig på mange måder, f.eks. med at:
- Opdage jobmuligheder, som aldrig bliver annonceret
- Målrette uopfordrede ansøgninger til virksomheder, hvor man måske snart savner arbejdskraft
- Give dig værdifuldt input til en uopfordret ansøgning eller skabe øget opmærksomhed omkring din ansøgning til et opslået job
- Støtte dig i processen med inspiration, opmuntring eller viden om en specifik virksomhed
- Sikre dig adgang til et større netværk via andres netværk.
Gå målrettet til dit netværk, det lønner sig for mange!
Når du har besluttet dig for at arbejde med dit netværk som et afgørende værktøj i din jobsøgning, så er der række værktøjer og teknikker, du kan benytte dig af, herunder:
- Afdække dit nuværende netværk og indholdet i den enkelte relation (kan bruges til ...)
- Analysere, hvem du kan bruge til hvad, og hvilke værktøjer (f.eks. Linkedin) du kan bruge i processen
- Øve dig i at bruge netværket målrettet, aktivt og med respekt for den enkelte relation
- Bevidst arbejde med at aktivere, udvikle og udvide dit netværk i alle de sammenhænge, hvor du møder andre mennesker!